Her kan du følge med i vores klimaregnskab. Vi opdaterer løbende vores tal så vi kan holde et skarpt øje med hvordan vores dyrkningsproces påvirker klima og miljø.
Vi bruger offentligt tilgængelig information til udregningen af co2 binding og udledning.
Herunder er vores data fra 2025 og 2024.
2025 ser anderledes ud, da vi ikke har pløjet jorden og i har dyrket færre planter.
Vi er i stadig i gang med at samle det fulde dataoverblik for 2025.
2025
-
Hamp har ikke brug for nær så meget vand som andre afgrøder. Men selvfølgelig skal der noget til. I år har vi brugt vand fra en kilde nær marken, ellers opsamler vi regnvand og gemmer det til tørre perioder under dyrkningen. De planter vi har dyrket til te, har vi slet ikke vandet.
I alt har vi bruugt ca. 6,5 L pr. plante.
-
Da vi ikke har pløjet, har vi udledt en del mindre co2 i år. Men vi har brugt 20 L brændstof til traktor og jordbor. Udledningsfaktoren er ca. 2,4 kg co2 pr. liter brændstof*, hvilket svarer til 62 kg co2.
-
Hamp er en co2 sluger. Én hektar hamp kan binde 9-15 ton Co2 på de 5 måneder de står på marken*. Ved fiberhamp svarer det til 0.08 kg pr. plante. Vores planter har en større massefylde og det har vi taget højde for i udregningen. Diverse græsser og følgeplanters Co2 binding er ikke med i regnestykket.
-
Vi har kun brugt økologisk hønselort fra Farmergødning. Denne gødningstype er ret mild og består af 4% ren kvælstof. Vi har altså tilføjet 1 kg ren kvælstof. I følge EUs økologiregler må et økologisk landbrug tilføje 170 kg ren (økologisk) kvælstof (N) pr. hektar*
-
Vi lader "ukrudt" vokse side om side med hampen. Igen i år har vi registreret mange hjemmehørende planter der alle spiller en vigtig rolle i den danske natur. De giver næring og agerer værtsplanter for vores insekter, og uden dem ville vores hamp være mere udsat. Fx. mariehønen som vi ser mange af på Hvidmelet Gåsefod og Bynke. Det lille rovdyr elsker bladlus og skjoldlus. De mange forskellige planter har også tiltrukket mindst 8 arter af sommerfugle.
-
For at undgå f.eks mug eller svamp under tørringsprocessen, skal vi bruge strøm til at styre vores indeklima.
Til sammenligning bruger en gennemsnitlig dansk familie på fire ca. 4.500-5.000 kWh på et år*
2024
-
Hamp har ikke brug for nær så meget vand som andre afgrøder. Men selvfølgelig skal der noget til. Derfor opsamler vi regnvand og gemmer det til tørre perioder under dyrkningen. Det kan være en fordel at bo i Danmark nogle gange!
Selvom vi har haft en del nedbør i år, har det været nødvendigt at vande med 13.000 l af vores opsamlede regnvand. Det svarer til 3L pr. plante.
-
Vores mark er 0,3 hektar. Da vi efter mange overvejelser alligevel besluttede at starte med at pløje vores mark inden dyrkning, har vi fra start frigivet ca. 0,6 tons co2. Når man pløjer, iltes det organiske materiale i jorden og omdannes til co2. En hektar pløjet jord udleder ca. 2 tons co2. Vi kommer ikke til at pløje jorden igen.
Vi har brugt 40 L benzin til traktor og jordbor. Udledningsfaktoren på benzin er ca. 2,4 kg co2 pr. liter benzin*, hvilket svarer til 96 kg co2.
-
Hamp er en co2 sluger. Én hektar hamp kan binde 9-15 ton Co2 på de 5 måneder de står på marken*. Det svarer til samme mængde en ung skov kan binde. Vores lille mark kan potentielt hive op til 2,7-4,5 tons ud af luften og tilbage i jorden. Diverse græsser og følgeplanters Co2 binding er ikke med i regnestykket.
Så kulstofbindingen opvejer klart co2 udledningen.
-
Vi har kun brugt økologisk hønselort fra Farmergødning. Denne gødningstype er ret mild og består af 4% ren kvælstof. Vi har altså tilføjet 32 kg ren kvælstof.
I følge EUs økologiregler må et økologisk landbrug tilføje 170 kg ren (økologisk) kvælstof (N) pr. hektar*
Dvs. vi kunne smide 51 kg ren kvælstof ud på vores dyrkningsareal. Vi fik taget jordprøver inden udplantning, da vi ikke ønsker at overgøde vores mark.
-
Vi har ladet "ukrudt" vokse sammen med vores hamp. Vi har registreret mange hjemmehørende planter der alle spiller en vigtig rolle i den danske natur. De giver næring og agerer værtsplanter for vores insekter, og uden dem ville vores hamp være mere udsat. Fx. mariehønen som vi ser mange af på Hvidmelet Gåsefod og Bynke. Det lille rovdyr elsker bladlus og skjoldlus. De mange forskellige planter har også tiltrukket mindst 8 arter af sommerfugle. Det har været fantastisk at se.... bortset fra de spiser lidt af planterne...
Men skønt at se Citronsommerfugl, Græsrandøje, Dagpåfugleøje, Admiral osv.
-
Vi bruger vores drivhus både til forspiring og tørring af blomster. For at undgå f.eks mug eller svamp under tørringsprocessen, skal vi bruge strøm til at styre vores indeklima.
Til sammenligning bruger en gennemsnitlig dansk familie på fire ca. 4.500-5.000 kWh på et år*